Køreseler & køreudstyr
Stavselen står mit hjerte særlig nær og jeg har udviklet flotte stave til de stavseler som jeg laver på mål. Min stave er lavet af ask, som jeg bejdser så de kommer til matche den vogn man ønsker. Alle beslag er speciel fremstillet af rustfri stål. Rygstykket kan man vælge et arbejdsrygstykke i rustfri stål (som Carlsberg har tradition for). Eller et fast eller blødt fint rygstykke i læder. Alt bliver lavet efter de gamle traditioner i det absolut bedste læder.
Alt indenfor seletøj. Jeg reparere eller suplere alle typer: stavseler, bringeseler, kumteseler, arbejdsseler eller stadsseler - gamle som nye. Nyt efter mål og særlige ønsker og nye dele til den sele du har.
Reparere dit øvrige udstyr til kørsel og arbejde med hesten. Altid af det allerbedste læder, vegetabilsk garvet kernelæder - som bare bliver bedre af at blive brugt.
Læderliner, læderskavler, bringekobbel, enspænderstropper ja alle dele - fremstilles lige efter dine ønsker.
Mit mål er at skabe en veltilpasset sele som hesten såvel som kusken nyder at arbejde med, fordi den passer fra starten og bliver bedre og bedre af at blive brugt.
Det er mit ønske at kombinere gammel gennemprøvet viden med nyere indsigt og udvikling.
Jeg ønsker, at imødekomme dine behov og vejlede dig til det udstyr som din hest vil få allermest glæde af.
Den praktisk erfaring for at udstyret fungerer og holder, har jeg fra – tiden hvor jeg sammen med min hest arbejdede i skoven med at trække træ ud, her kom selen på prøve i mit daglige arbejde.
Det er min meget ydmyg drøm at udbrede stavselens brug i Danmark. Udbrede kendskabet til stavenes fordele i forhold til bringeselen. Der ikke har været tradition for at bruge denne virkelig gode sele i Danmark.